Sprogcaféen Tabadul


 

Har du lyst til at øve arabisk med arabisktalende, eller hjælpe arabisktalende med at øve dansk? NASIM tilbyder nu dansk-arabisk sprogudveksling!

Sprogcaféen Tabadul er stedet hvor du kan øve hhv. dit arabiske eller danske. Tabadul var i første omgang et midlertidigt projekt, i samarbejde med Bebeoercentrum Tingbjerg, og det skulle kun strække sig over to måneder. Men nu kan vi glædeligt meddele, at Tabadul er blevet etableret, som en fast del af NASIM.

I Tabadul mødes vi 2 timer ugentligt og lærer af hinanden! Denne gang vil det ligge hver tirsdag fra 17.00-19.00 på adresse: Bispebjerg Bakke 6, 2400 København NV. Første gang vil være tirsdag d. 6. oktober! Følg også gerne med på Tabaduls Facebookside.

Vi fra NASIM vil til hvert Tabadul møde have forberedt et tema, der kan inspirere til samtale i mindre grupper. Tidligere har vi haft emner så som: familie, fritidsinteresser, bolig og rejser. Vi har en masse fine billeder fra sprogcaféen på vores Instagramprofil, til de nysgerrige.

Alle der vil øve dansk eller arabisk, er mere end velkomne! Du kan komme uanset hvilket sprogligt niveau du befinder dig på, og uanset om du snakker dialekt eller klassisk arabisk. Det er gratis, uforpligtende, hyggeligt og meget lærerigt at komme til Tabadul.

 

Vi glæder os meget til at se dig!

 

Tabadul1