NASIM’s bestyrelse 2017


16711599_1374351405919170_7100580316274913376_n

NASIM’s bestyrelse vælges én gang årligt på foreningens generalforsamling.

Du kan læse mere om NASIM’s bestyrelsesmedlemmer her på siden.

 

 

Formand

Josef Riel Mahmud, BA i Mellemøstens Sprog og Samfund med tilvalg i Kommunikation

Bachelorgrad i Arabisk fra Københavns Universitet. Arbejder som lærer på Sprogcenter Nordsjælland og oplægsholder for Salam Film og Dialog. Herudover er han kandidatstuderende, hvor han fordyber sig i økonomi og business i Mellemøsten. Josef har afslutningsvis studeret i Marokko, arbejdet i Palæstina/Israel og rejst i det meste af Mellemøsten.

 14188431_2109840365906766_1408909317157936249_o-1024x768

Næstformand

Masih Sadat, stud.mag. Hebraisk, Mellemøstens Sprog og Samfund

Masih er i gang med sin bachelor i Hebraisk, Mellemøstens Sprog og Samfund, og er derudover chefredaktør for Mellemøst online-magasinet www.theturbantimes.com. Han har stor interesse for Israel-Palæstina, med et særligt fokus på det moderne israelske samfund og den arabiske minoritet i Israel, og brænder for at arbejde med journalistik i området. Han har tidligere boet og arbejdet i Tel Aviv og har rejst ned til området gentagne gange.

 

thumbnail_Johanne foto til bestyrelsessiden

Kommunikations- og Webansvarlig

Johanne er cand. mag. i Mellemøststudier fra Syddansk Universitet og SOAS i London. Hun har en BA i Historie og Arabisk fra Københavns Universitet. 

Johanne interesserer sig meget for Levanten og særligt Israel-Palæstina, hvor hun tidligere har boet i Jerusalem. Hun har desuden tidligere arbejdet i NGO og i Udenrigstjenesten.

 

 

12966350_10206292827345377_2136981372_nKommunikations- og Webansvarlig

Amina El Attar

Amina er igang med sit første sabbatår hvor hun vil fokusere på sit frivillige arbejde som medansvarlig på kommunikationsfronten hos NASIM. Derudover er Amina dialog ambassadør mellem Danmark, Egypten og Jordan hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Amina har med sine egyptiske rødder længe haft en interesse i moderne politik og historie i Mellemøsten. Interesser: Det arabiske forår, radikalisering, Tyrkiet og EU, politisk islam mm.

 

Kasserer

Edith Marie Rosenmeier

Edith varetager kassererjobbet i NASIM. Hun holder øje med indbetalinger og udbetalinger og stiller årsregnskabet op til sidst: “Det er en fornøjelse at være kasserer i en så aktiv forening som NASIM, hvor der både søges og kommer midler ind udefra. De mange aktiviteter kan aflæses i regnskabet. Jeg ser frem til et endnu mere aktivt år end de tidligere og glæder mig især til at postere indtægter fra arrangementer og fra kontingenter.”

 

Bestyrelsesmedlem

Andreas Nabil Younan – forskningsassistent på Uppsala Universitet, instruktor & stud.mag. Mellemøststudier og Arabisk på Københavns Universitet

Andreas er 25 år gammel og i gang med tredje semester på sin KA i Mellemøststudier og Arabisk (samfundsfaglig profil) på Københavns Universitet. I den forbindelse var han, i første semester, i praktik i “Udenrigspolitik” på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor han beskæftigede sig med Mellemøsten og Nordafrika. Han har færdiggjort sin BA på Københavns Universitet i Mellemøststudier og Arabisk med tilvalg i religionsvidenskab, minoritetsstudier og International Business and Politics på Copenhagen Business School med et BA-projekt om islamisk radikalisering og de danske Syrien-krigere.

Med udspring i sine egyptiske rødder er passionen politik, samfund og moderne historie i Egypten. Andreas interesserer sig dog generelt for forholdet mellem staten og individet i det moderne Mellemøsten — fokus er her religion (politisk islam og kristne mindretal) og menneskerettigheder. I øjeblikket beskæftiger han sig meget med islamisk radikalisering (særligt i en europæisk kontekst), militant islamisme i Egypten og Libyen, og sekterisme i Syrien, Irak og Libanon.

Andreas’ fokus på islamisk radikalisering og militant islamisme, gennem sine studier og forskning, kommer ham til gode i hans virke som forskningsassistent på Institut for Psykologi på Uppsala Universitet. Ydermere er han instruktor for studerende i Mellemøststudier på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) på Københavns Universitet.

thumbnail_Skærmbillede 2017-02-20 kl. 10.28.02Bestyrelsesmedlem
Helen Ali, stud.mag. Arabisk, Islam og Antropologi på Aarhus Universitet

Helens interesse for Mellemøsten bunder I at hun altid har fundet den mellemøstlige region meget interessant både I sin datid, nutid og fremtid. Helen har besøgt Mellemøsten I flere omgange, og har altid fundet det fascinerende hvordan en region der trods, revolutioner, krig, og nød alligevel formoder at “Stå med oprejst pande”.

I Danmark har Helen fokus på integration og minoriteter med ikke vestlig baggrund og alt hvad der vedr. denne målgruppe. Hun har blandt andet lavet feltarbejde omkring tørklædet, og feltarbejde centreret omkring Venligbohuset I København, sidst men ikke mindst har hendes bachelor omhandlede feltarbejde omkring homoseksuelle med anden etnisk baggrund i Danmark. Til hverdag arbejder hun som frivillig projektkoordinator ved videnressource-centeret Levende menneskerettigheder – Human Rights In Action.

thumbnail_Sandi 2016

Bestyrelsesmedlem

Sandi El-Taha, BA i arabisk og erhvervsøkonomi 

Sandi er 25 år gammel og har med udspring i din baggrund som palæstinenser altid haft interesse i mellemøstlig politik, kultur og religion, med fokus på Palæstina/Israel samt palæstinensere på Vestbredden, Israel og i diaspora. Sandi har studeret arabisk med erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet, hvor hun som en del af hendes uddannelse har været bosat i Jordan i to semestre. I Jordan har Sandi beskæftiget sig med nepotismens indflydelse på den Jordanske økonomi, samt jordanske palæstinensere. Hun afsluttende sit studie med et BA-projekt omkring palæstinensere i Israel og deres nationale identitet.

Endvidere har Sandi været bosæt i Palæstina, hvor hun har arbejdet med kulturudveksling mellem Danmark og Palæstina.

thumbnail_Janne Malmros

Bestyrelsesmedlem

Janne Malmros stud.mag. Persisk, Mellemøstens Sprog og Samfund, Københavns Universitet og har en Master i Fine Art fra UCL, London

Janne har bl.a boet og arbejdet i Afghanistan og har en stor interesse landets historie, politiske udvikling, samfund, kunst og kultur. Hun er involveret i forskellige NGO arbejde og er desuden skribent for Alt om Iran. I sine studier på Københavns Universitet har Janne indtil videre fokuseret på de Saudiarabiske jihadister i Afghanistan, The Great Game samt fastsættelsen af grænsen mellem Iran og Afghanistan og ideer om Greater Khorosan.


13000442_10204927174053773_100802800_oBestyrelsesmedlem

Mikkel Laus Ahlberg Andersen, BA i Mellemøstens Sprog og Samfund, Arabisk, Københavns Universitet med tilvalg i Den Klassiske Islamiske Civilisation, Religion og Persisk

Mikkel har især beskæftiget sig med det arabiske sprog, som han har undervist i som instruktor for nye studerende på uddannelsen. Han er yderligere optaget af Mellemøstens religioner, kultur og historie, og de forbindelser der er- og historisk set har været mellem Europa og Mellemøsten, hvilket han beskæftigede sig med i sit bachelorprojekt.

13224233_715786968559085_540922683_oBestyrelsesmedlem

Mir Modaser Jalali studerer sin bachelor på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og er derudover aktiv i en del foreningsarbejde, hvor han altid har særligt fokus på Afghanistan. Interessen falder særligt på afghansk historie, samfund, kultur og ikke mindst religion.

Posten i NASIM er efter Mirs mening en af de vigtigste og mest meningsfulde roller han har haft, i forhold til interessen for Afghanistan: “Afghanistan er et land med en kompliceret historie. Når den nationale historie har ens interesse, og det samtidig er ens fødeland, så ser jeg det som en selvfølge at grave ned og finde sammenhængen i det komplicerede og mangeårige krigshærgede land”. Mir har besøgt Afghanistan to gange og har derfor både et historisk og nutidigt perspektiv på landet.

 

16833400_10206870761681354_1587232084_oBestyrelsesmedlem

Fannie Agerschou er specialestuderende på Mellemøststudier, med en BA i Arabisk og Statskundskab.

Fannie har et særligt fokus på politisk økonomi i Mellemøsten samt politiske og samfundsmæssige strukturer. Hun har boet i Cairo og Frankrig og interesserer sig for samfundsforhold og økonomiske forhold i Mellemøsten, især i Golfen. Her har særligt migrantarbejdernes rolle i Saudi Arabien haft hendes interesse og det er også omdrejningspunktet for hendes speciale. Hun har arbejdet som koordinator i et integrationsprojekt på Nørrebro og hjælpelærer på KU i fagene ’Samfundsforhold i Mellemøsten og videnskabsteori’ og ’Struktur og forandring’. Hun har desuden været tilknyttet Rysensteens Gymnasium som projektkonsulent.

 

preview

Suppleant

Linea Vergod Knudsen, BA i arabisk fra Københavns Universitet

Linea er interesseret i det arabiske sprog og dets litteratur, og hvordan disse er og bliver behandlet i blandt andet det danske samfund, såsom hvordan arabiskundervisning praktiseres, og hvilke værker og typer af værker, der bliver oversat. Linea har læst en BA i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) på Københavns Universitet, og læser nu en kandidat i lingvistik og arabisk ved Lunds Universitet. Ud over at studerer arbejder Linea som hjælpelærer i arabisk på Københavns Universitet og prøver at tegne tegneserier om det arabiske sprog.


15747438_10202581843184573_33143129915587858_nSuppleant

Amjad El-Chahabi, stud.mag. Arabisk, Mellemøstens Sprog og Samfund på Københavns Universitet

Amjad studerer på nuværende tidspunkt Mellemøst-studier på Københavns Universet og arbejder i Dansk Flygtningehjælp og Det Syriske Kulturinstitut i Danmark.

Hans interesse specifikt i Mellemøsten er centreret omkring den religiøse, ideologiske og filosofiske idéhistorie i regionen.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer til bestyrelsen, så tøv ikke med at kontakte os! 

 

KONTAKT OS:

 

Tlf: 21 32 99 07
Mail: nasimbestyrelsen@outlook.com

Da vi alle er frivillige, skal det forventes at der kan gå op til en uge før du får et svar på din e-mail.

Vi ser frem til at høre fra dig!